ARKEN × B.dk

Målet var at aktivere yngre målgrupper gennem visuelle fortælleformer på sociale medier, øge trafikken på B.dk og markedsføre Berlingske som et moderne brand.
Som digital redaktør på Berlingske tog jeg initiativ til projektet med ARKEN: Danmarks første Instagram-samarbejde mellem et kunstmuseum og et mediehus. Alle kunne »Fridanize« sig selv, med tøj og stil som Frida Kahlo, og uploade billedet til Instagram med et fælles hashtag. Billederne endte i ét fælles feed, som kunne ses både på B.dk og i udstillingen på ARKEN.
Mange gjorde sig umage med at posere som Frida for at komme med i feedet: næsten 130 opslag de første uger og en vinder hver måned i InstaFrida-konkurrencen. For Berlingske gav det både omtale, markedsføring og mere trafik på B.dk.

